Sound of Joy – Gospelkor i Haderslev

Sound of Joy er et gospelkor med ca. 30 sangere inkl. solister i alderen 21 år og opefter. (Aldersgrænse: fra 20 år) Koret er kendt for sin store energi, indlevelse og det gode fællesskab og bestræber sig på, at give samme oplevelse lige meget publikums størrelse. Koret har i Marts 2017 dannet sin egen forening og hører nu under FOF. Vi holder til i Den Gamle Festsal ved Rådhuset i Haderslev, Gåskærgade 26, hvor der øves hver mandag 19.00-21.00

 

 

Mikaela Bang Jakobsen

Koret dirigeres af den livsglade og enormt dygtige korleder Mikaela Bang Jakobsen, som har en cand. mus. i Klassisk Klaver og Korledelse fra Syddansk Musikkonservatorium.

 

Koret

Sound of Joy er et Gospelkor fra Haderslev, Sønderjylland og blev startet op i 2011 af Mikaela Bang Jakobsen, som også er korets korleder i dag.
Koret bliver kaldt ud til flere private arrangementer og til gudstjenester i forskellige kirker. De giver også koncert på Hospice og deltager ved arrangementer som Stafet for livet i Haderslev.
Hver sæson afsluttes med en større koncert til maj og til december, henholdsvis Forårskoncert og Julekoncert. Disse to arrangementer foregår på spillestedet Månen, i Haderslev. 

Korets repertoire er både traditionel og moderne gospel og disse med et overvejende kristent budskab. Du behøver dog ikke at være kristen for at være med i Sound of Joy. Men det forventes at du har en positiv indstilling til de tekster, vi synger, og respekterer sangenes budskab.

Korets formål er gennem Gospel-musik at formidle livsglæde. Det sker ved øveaktiviteter, koncerter, gudstjenester og andre arrangementer.

Der er ingen optagelsesprøve for at synge i koret dog afholdes der en lille stemmeprøve før opstart.

Koret består lige pt. af ca. 30 medlemmer og kan rumme op til 35 medlemmer.

 

Solister

Koret har ingen fast solist gruppe, men derimod udvælges enkelte fra koret til at synge solist stykkerne. Dette er forskellige fra sæson til sæson. Man kan også selv komme med forslag til sange som man ønsker at være solist til. Dette afgøres så endeligt at korlederen.

 

Musikere

Til de små lukkede arrangementer bliver koret akkompagneret af korleder Mikaela, på klaver, som her både agerer pianist og dirigent.

Derudover har vi til større arrangementer mulighed for at blive akkompagneret af følgende faste musikere:

Christian Bøtker på klaver

Mads M. Jacobsen på trommer og

Jan Nissen på bas

Hans Jørgen Julius på guitar

For at give publikum en større og dybere oplevelse af den i forvejen meget skønne gospelsang, indhentes også andre musikere til de større koncerter. Som fx til vores Julekoncert 2016, hvor koret havde fornøjelsen af, at blive akkompagneret af violinist, Silke Kirstine Ekmann Kidholm. 

 

___________

…STØT VORES KOR

Koret skal selv aflønne musikerne ved koncerter, hvorfor vi er afhængig af og sætter stor pris på støtte udefra. Ethvert bidrag uanset størrelse vil være med til at gøre en forskel.

Bidrag kan indbetales på 7258-0001360020 samt på Mobilepay 78495 mærket virksomhedens/personens navn.

En stor tak til fonde og virksomheder som støtter vores kor Sound of Joy